Kontakt idag:
+45 70 555 689

Nyfødtfotografering


Stort tillykke med jeres kommende baby!

Baby udvikles så hurtigt den første tid, så lad mig stoppe tiden for jer ved at forevige jeres lille guldklump til evig beundring.

Når du booker en newbornsession hos mig, finder vi en foreløbig tid i nærheden af din terminsdato. Da det oftest er baby som bestemmer ankomsttiden, skal du kontakte mig hurtigst muligt efter du har født, så vi kan finde et helt konkret tidspunkt for fotograferingen.

En newbornsession skal helst foregår indenfor de første 5-10 dage, da det er her de sover tungest og lettest at få i forskellige poseringer. Er baby indlagt eller er der andre komplikationer, der betyder at baby først kommer hjem senere, kan du stadig få en newbornfotografering. I dette tilfælde, kan det dog være sværere at få de sovende babybilleder.

En newbornfotografering varer typisk 2-3 timer afhængigt af baby. Der vil være tid til bleskift, skift af rekvisitter, amning og putning. En newbornfotografering vil foregå stille og roligt, så baby bliver forstyrret mindst muligt.

Jeg sætter kvalitet over kvantitet og har god tålmodighed til at lave fotograferingen på babys præmisser. Det er derfor også vigtigt at du som forældre er rolig og tålmodig omkring baby.

Se priser for fotograferingen her.

Til selve fotograferingen:

Sørg for at amme/made din nyfødte inden fotosessionen. En mæt baby, er en glad baby. Og en mæt og glad baby, har nemmere ved at sove tungt i forskellige poseringer.

Mange af poseringerne foregår med en helt eller delvis nøgen baby. Det er derfor nødvendigt at der er varmt i lokalet, og der kan være behov for at du ammer/mader din nyfødte flere gange under fotosessionen. Det er der afsat tid til.

Hav gerne en sut til fotosessionen, selvom din nyfødte ikke bruger sut til daglig. En nyfødt kan finde en umiddelbar trøst i sutten. Sutten bliver ikke brugt på billederne, men kan være en god hjælp mellem poseringer.

Ønsker I at der er en søskende eller forældre med på billedet, anbefaler jeg at enkelt og ensfarvet tøj i sarte farver, sort eller hvid farve. Søskende billeder vil blive taget først, da ældre børn ofte bliver rastløse eller generte efter et stykke tid.

Skulle det af en eller anden grund ske at din nyfødte er utilpas, og jeg vurderer at din nyfødte ikke kan samarbejde om fotograferingen,  vil jeg tilbyde en ny tid, så vi kan sikre de bedste billeder.

Location

Fotograferingen foregår i mit studie i Solbjerg, syd for Aarhus.

[slide-anything id=”651″]

Comments are closed.